Aktuelle nyheder

25.06.2010
Der er video fra vores besøg på Bornholm på videosiden.
21.01.2010
Husk venligst, at vi har ordinær generalforsamling mandag den 25.1.
19.01.2010
Så er sitet for ISJ Orkester i luften. Vi vil i de næste dage tilføje mere og mere indhold.

Velkommen

ISJ Orkester er et skoleorkester, der fungerer på Institut Sankt Joseph, der ligger på Østerbro i København.

Institut Sankt Joseph er en katolsk grundskole med børn fra mange samfundslag, med forskellige etniske og kulturelle baggrunde.

Orkestret blev skabt udfra en vision, der blev delt af den daværende skoleleder, Herluf Eriksen, og Ulf Nordlund. Ulf har en lang karriere bag sig, hvor han har været primus motor i en række orkestre med specielt henblik på børn og unge. Han har udarbejdet en metodik for at finde musikalske talenter meget tidligt - det er meget nærmere beskrevet på hans eget site: Orkesterskolen.

Op til projektets start i efteråret 2006 lykkedes det at indsamle over 1 milion kroner fra private og offentlige fonde, til indkøb af instrumenter og til aflønning. Der blev ansat en gruppe fagmusikere med solid, professionnel kompetence.

Der er omkring 50 orkesterelever i alderen 7–13 år og et team af konservatorieuddannede lærere, der har gennemprøvet og videreudviklet de metoder, der arbejdes efter. Der er også et velfungerende team af aktive forældre, der gør det muligt at afholde orkesterlejre og andre arrangementer.

Instrumentsammensætningen er 20 klarinetter, 13 kornetter/trompeter, 1 flygelhorn, 5 valdhorn, 4 tromboner, 2 barytoner, 1 euphonium, 1 basklarinet og 4 slagtøj. Der arbejdes lige nu med at udvide orkesteret med 4 saxofoner og 3 tubaer.

Elevsammensætningen på ISJ udgør en blandet gruppe kulturelt og socialt, og dette er også tilfældet i orkesteret. Repertoiret afspejler den kulturelle forskellighed. Som eksempler på det internationale repertoire kan nævnes: Kumbaya (afrikansk), russiske folkemelodier, svenske viser, indiske og pakistanske folkemelodier, italiensk folklore, latinamerikansk dansemusik og kirkeligt inspireret musik fra det 17. og 18. århundrede.